ET MODERNE FORSAMLINGSHUS
Vores mål med GAARDEN er ikke at skabe en ny restaurant i klassisk forstand, men snarere et hyggeligt og moderne ’Restaurant-forsamlingshus’. GAARDEN skal være et sted man har lyst til at mødes med vennerne, gå på date med kæresten eller tage børnene med hen i en travl hverdag - Og så ellers bare hygge sig med god mad og drikke. Eksempelvis GAARDENs ’Social Dining’-menu, hvor 8 serveringer deles af hele bordet. Menuen byder på god og gedigen mad med masser af smag – tilberedt af sæsonens bedste danske råvarer.
GAARDEN skal være stedet, hvor man kan droppe ind til en kop kaffe og et stykke kage, en fadøl efter fyraften eller en hyggelig middag med det hele. Samtidig bliver GAARDEN også en oplagt ramme om eksempelvis runde fødselsdage og andre festligheder.
Fra den 22. februar er køkkenet åbent tirsdag til lørdag fra kl. 17.00, og senere vil vi udvide med et frokostkort. Vi åbner dog allerede nu restauranten fra kl. 12.00, så man dagen igennem kan nyde snacks, god kaffe, skønne kager og andre søde sager. Det skal være stedet man har lyst til at tage børnene med hen på en tirsdag, med vennerne i byen på en fredag aften og hele familien på en lørdag.
Vores ønske er at GAARDEN kan blive et samlingspunkt på tværs af generationer, og det vil være fantastisk, hvis restauranten kan støtte op om de stærke fællesskaber, der allerede kendetegner Hvidovre. Det håber vi, og derfor kommer vi også til at fylde GAARDENs stuer med en masse spændende arrangementer: Langbordsmiddage, foredrag og spændende madaftener med indtryk og stemning fra vidt forskellige madkulturer.