JULEN I LOCA RESTAURANTER


Det kimer nu til julefest, og vi glæder os meget til en travl juleperiode med ekstra julesul på menuen og masser af glade gæster i vores stuer.

I dette nyhedsbrev giver vi dig overblikket over, hvad der er på (jule)menuen på vores restauranter, og hvordan du kan fejre højtiden med en solid julefrokost eller middag.

Og frygt ej; hvis du ikke orker kanel og kryddersnapse, så har vi altid ’julefri’ valgmuligheder på kortet.

Julebord og -smørrebrød på KILDEN i Haven

Når Tivoli åbner for julesæsonen, står køkkenchef Christian, FOH Manager Kristina og KILDEN fra den 19. november klar med en helt ny, julekrydret smørrebrødsmenu og et julebord fyldt med fristelser, som tilbydes både i en mindre udgave til frokost (550 kr.) og i en udvidet udgave til aften (750 kr.) Skyl julebordets glæder ned med én (eller flere) af Kristinas mange hjemmelavede kryddersnapse med smag af kanel, anis, vanilje og meget andet.

Du kan også vælge frit fra vores nye smørrebrødsseddel og fra vores aftenmenu, hvor et par af retterne vil være inspireret af julens smage. For eksempel vores hovedret – lavendelkrydret and serveret med karamelliseret knoldselleri, kål og en intens sauce tilsmagt med varme krydderier.

Vi har gløgg i gryden hele dagen, hvor du kan lægge vejen forbi baren til et glas i hvid, rød eller alkoholfri version. Vi har også varm kakao med flødeskum eller marshmallows, som kan nydes indenfor eller omkring vores bål i haven.

Se menuen og alle KILDENs tilbud i forbindelse med julen her.

’Det store Julebord’ på Almanak i Operaen

Kunne vi friste med en julefrokost med god mad i smukke rammer og byens måske bedste udsigt?  De sidste fire lørdage op til jul, fra den 25. november til 16. december, tilbyder Almanak i Operaen ’Det Store Julebord’, som køkkenchef Jeppe Bang-Thygesen har fyldt med let moderniserede fortolkninger af de store juleklassikere. Prøv for eksempel karrysilden tilsmagt med aromatiske limeblade og stikkelsbær. Eller den stegte velfærdsgris med blanquettesauce med røget smør, serveret med sauteret grønkål tilsmagt med marv og tyttebær.
Julebordet rummer seks retter, som serveres over tre omgange. Pris: 445,- per person. Efter de salte retter ruller vi vores oste- og dessertvogn ud, som vi har fyldt med årstidens ost og søde fristelser til 75,- per styk.

Se hele menuen og læs mere om julen på Almanak her.

Tradition med et tvist på Restaurant GAARDEN

Det bliver også jul i Hvidovre, hvor vores nye køkkenchef Marcelo Tauffic får lov til at stå for GAARDENs første julemenu. Marcelo stammer fra Brasilien, så han har fået sin gastronomiske opdragelse langt fra de traditionelle danske juleretter. Ikke desto mindre kan Marcelo lave mad, så englene synger, og han har givet traditionen sit eget tvist på julemenuen, som vi serverer fra den 21. november. Glæd dig til Marcelos tag på julegris, som han serverer med sprødstegt rosenkål og en intens sauce tilsmagt med indkogt juleøl. Og husk at slutte aftenen af med vores klassiske ris a la mande eller vaniljesoftice med brændte mandler og varm karamelsauce.

Vores restaurantchef Reka har været i gang med produktionen af kryddersnapse, og hun har brugt timevis på at perfektionere opskriften på GAARDENs gløgg, som ligeledes serverer fra den 21. november med stolthed.

Se hele GAARDENs julemenu her.

Vi ønsker alle en dejlig juletid

Kærlig hilsen
Merete & Dorte


FLERE NYHEDER FRA LOCA Restauranter

Skyd nytåret ind med LOCA Restauranter

Skyd nytåret ind med LOCA Restauranter Nytåret står snart for døren, og vi er overvældet over

Black Weekend: 25% oveni

BLACK WEEKEND: 25% oveni alle gavekort Nu har du alle tiders mulighed for at sikre julegaven

Følg Med hos LOCA Restauranter

STUDIO TOP 1000

Det er med tungt hjerte, men også afklaret sind, at vi lukker Restaurant STUDIO
Lørdag den 12. oktober bliver sidste mulighed for at opleve toprestauranten STUDIO i Carlsberg Byen. Efter en gastronomisk rejse over mere end ti år, to lokationer og talrige priser lukker restauranten i sin nuværende form.
Læs hele nyheden her