Toscana i Operaen – En vinoplevelse for alle sanser

Den 19. februar får vi besøg af Valentino Davaz, som driver den økologiske vingård Poggio al Sole i Toscana, og vi kan allerede nu love en aften for alle sanser, når Almanak i Operaen inviterer indenfor til vinsmagning i vores nyrenoverede restaurant på øverste balkon i Københavns spektakulære Operahus.

Hvis navnet, Poggio al Sole, virker bekendt, er vingården et af de steder vi fortalte om da vi sammen med vores team, var på inspirationstur i Toscana i efteråret. Vi blev fortryllet af den vinpassionerede familie, med Johannes Davaz i front, som overtog vingården i 1991 - og vi forstod med det samme, hvad de havde forelsket sig i.

Gården ligger i det smukkeste toscanske landskab og kan dateres tilbage til 1100-tallet som vin- og olivenolieproducent til det nærliggende kloster. I dag drives det af Johannes søn, Valentino Davaz med fokus på bæredygtig produktion, og det gør han med den samme store kærlighed og passion til stedet som hans far før ham. Det er derfor også Valentino selv der denne aften vil præsentere både gården, historien bag - og ikke mindst aftenens vine.

Vinene vil i det gode selskab og spektakulære omgivelser blive akkompagneret af en udsøgt 4-retters menu, leveret til lejligheden af vores køkkenchef, Christian Hoffman.

Restaurant Almanak i Operaen er fra 2022 åben for alle, og du behøver altså ikke billet til en forestilling for at kunne nyde restauranten. Derfor åbner vi nu også op for andre oplevelser i restauranten, og den første i rækken er denne vinsmagning.

Aftenen begynder kl. 19:30 og billetten kan købes for kun 895,- pr. mand. Bemærk begrænset antal.

 

Book dit bord her

 

MENU & VINPARRING

Skorzonerrod med brunet smør, citron og rejer

2020 Primavera, Rosato di Sangiovese, Poggio al Sole, Toscana

Otto af solsikkekerner med helleflynder, svampe, Lihmskov ost og ramsløg

2020 Canaiolo, Vino Rosso Toscana IGT, Poggio al Sole, Toscana

Svampefarseret bryst af skovkylling, spinat og hønsesky

2019 Chianti Classico, Poggio al Sole, Toscana

2018 Casasilia, Chianti Classico Gran Selezione, Poggio al Sole, Toscana

2020 Sangiovese Bianco, Poggio al Sole,

Grubelageret vesterhavsost, brunet smør og sprødt brød

 

 

 

FLERE NYHEDER FRA LOCA Restauranter

Skyd nytåret ind med LOCA Restauranter

Skyd nytåret ind med LOCA Restauranter Nytåret står snart for døren, og vi er overvældet over

Black Weekend: 25% oveni

BLACK WEEKEND: 25% oveni alle gavekort Nu har du alle tiders mulighed for at sikre julegaven

Følg Med hos LOCA Restauranter

This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.

There may be an issue with the Instagram Access Token that you are using. Your server might also be unable to connect to Instagram at this time.

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Ny restaurant i LOCA
RESTAURANT PAULA, Carlsberg Byens nye gastronomiske pejlemærke.

Paula er en moderne à la carte-restaurant, hvor det klassiske franske madhåndværk møder nordisk renhed og den aromatiske rigdom og præcision fra det japanske køkken. Hos Paula er råvarens kvalitet, den store smag og den drivende lækkerhed altid i centrum.

Læs mere her