Verdens Bedste Kalender Låge

Studio genåbner 2. december


Christoffer & hele Team STUDIO glæder sig til at se jer i Carlsberg Byen

Håndværkerne har arbejdet i døgndrift den sidste måned, men nu er byggestøvet endelig ved at lægge sig i Carlsberg Byen, hvor STUDIO fredag den 2. december står klar til at byde jer hjerteligt velkommen.

Køkkenet er installeret, vinkælderen er fyldt til randen, og Christoffer Sørensen og teamet tramper utålmodigt rundt i boksen som væddeløbsheste inden den store galop. Vores 31-årige køkkenchef, som Michelin-guiden sidste år gav prisen som årets ’Young Chef’, har stået uden restaurant siden vi ved årsskiftet forlod The Standard. Nu glæder han sig til endelig at kunne folde talentet ud og skabe sin egen gastronomiske fortælling i nye og permanente rammer på Ottilia Jacobsens Plads i Carlsberg Byen. Her har bl.a. kunstneren Frederik Lassen Hesseldahl har stået for udsmykningen af lokalerne, som har et skær af både nordisk og japansk minimalisme og maritim inspiration over sig.

Køkkenchef uden et køkken

”Det har ærligt talt været nogle lange måneder uden et køkken og en restaurant, og teamet og jeg har virkelig savnet den energi, vi får af at skabe gode oplevelser for glade gæster. Den sidste tid har vi arbejdet hårdt bag kulisserne for at skabe en menu, som vi mener, tilfører byen noget nyt, og som peger direkte ind i STUDIO’s gastronomiske DNA,” siger 31-årige Christoffer, som har holdt knivene skarpe med deltagelse i flere kokkekonkurrencer. Blandt andet vandt han en overbevisende sejr ved den nye kokkekonkurrence BMW Masters i september. Christoffer Sørensen lægger ikke skjul på, at målsætningen er at vinde meget mere dansk og international hæder og bringe det nye STUDIO op i det øverste lag af landets toprestauranter.

”Vi skal kunne måle os med de bedste, og jeg er overbevist om, at vi har holdet til at kunne gøre
det. Og så er det ingen hemmelighed, at jeg rigtig godt kunne tænke mig at skaffe
michelinstjernen tilbage til STUDIO,” siger Christoffer, som imponerede både jer gæster og
anmelderne, da han i maj 2021 tog over som køkkenchef på STUDIO. Det gav sig udslag i mange
dejlige tilbagemeldinger fra gæster, flotte anmeldelser, en Michelin-pris og to nominerede retter
ved Danske Madanmelderes ’Årets Ret’-konkurrence tidligere i år.

Holdet bag STUDIO

Som mange af jer sikkert ved, tilbragte Christoffer ni år i Claus Henriksens køkken på Dragsholm
Slot, inden han kom til STUDIO. Tankegangen omkring lokale råvarer, vilde urter og fermenteringer
fortsætter Christoffer med at forfine til sit helt eget udtryk på STUDIO, hvor det lokale brydes af
inspiration og teknikker fra bl.a. Japan. Åbningsmenuens 13 serveringer er rundet af skånsomt
fanget fisk og skaldyr fra danske og nordiske farvande, så forvent flotte fladfisk, knivmuslinger,
kammuslinger og danske østers – naturligvis krydret med klassiske luksusråvarer som trøfler og
caviar. Samt ikke mindst sæsonens bedste råvarer fra Christoffers gode ven, Lammefjords-ikonet
Søren Wiuff.

I køkkenet flankeres Christoffer som vanligt af souschef Steven Ackermann, og gulvet dirigeres af
Jesper Nielsen og Jacob Lyngse. Alle ansigter, som mange af jer vil huske fra Havnegade.
Vi er spændte og forventningsfulde, og vi er glade for at have et så stærkt hold samlet til åbningen
af STUDIO. Vi glæder os helt enormt til at forkæle jer alle sammen og vise jer, hvad vi har gået og
arbejdet på.

Nye projekter i støbeskeen for LOCA Restauranter

STUDIO’s gen-åbning betyder, at LOCA Restauranter har fået endnu en restaurant at kunne byde gæster velkomne på, men det er kun begyndelsen. Restaurant GAARDEN vil starten af det nye år byde på stor smag i Hvidovre og i løbet af foråret vil Mission Green have fundet vejen til deres nye lokaler – og der er flere ting i støbeskeen

De 3 hurtige om STUDIO

Pris for menu: 1.600,- for 13 serveringer.
Adresse: Paulas Passage 5, Ottilia Jacobsens Plads, 1799 København V
Åbningstider: onsdag - lørdag kl. 18.00-24.00 (Sidste bordreservation 20:30)
Læs mere på: www.studiocph.dk

De bedste hilsner fra
Merete & Dorte

FLERE NYHEDER FRA LOCA Restauranter

Black Weekend: 25% oveni

BLACK WEEKEND: 25% oveni alle gavekort Nu har du alle tiders mulighed for at sikre julegaven

Julen i LOCA Restauranter

JULEN I LOCA RESTAURANTER Det kimer nu til julefest, og vi glæder os meget til en

Følg Med hos LOCA Restauranter

This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.

There may be an issue with the Instagram Access Token that you are using. Your server might also be unable to connect to Instagram at this time.

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

STUDIO TOP 1000

LA LISTE


Senest strøg STUDIO sig in på "La Liste", som er en rangliste over verdens 1000 bedste restauranter. La Liste laver ratingen ud fra et sammendrag af ratings i gastronomiske guides, anmeldelser af professionelle i dagblade og magasiner samt online-reviews. De fik en samlet score på 91,5%.